Udvalg

CAFÉUDVALGET står for driften af Roland Bar. Vi er et udvalg på 10-12 studerende, som hygger os med at planlægge og afholde ugentlige caféer og fredagsbarer i vores lækre nye lokaler i stueetagen i bygning 21. Konceptet er efterhånden gået hen og blevet en bragende succes, hvor folk nærmest skal drives ud før vagten kommer, helst inden de når at forsøge at åbne en vinflaske med en barstol! Barerne har som regel forskellige temaer og arrangementer som f.eks. karaoke, oplæsning, open mic, live musik, afterski, dj, bordfodboldturnering og meget, meget mere. Der er forskellige projekter i støbeskeen, bl.a. skal lokalet renoveres henover sommeren, så vi i knap så høj grad har fornemmelsen af at sidde i et tidligere formningslokale med udsug og skridsikre gulve. Baren er åben på hverdage fra 10-16, og længere tid om fredagen. Der er hyggemusik, kaffe og god stemning, så vi på instituttet har et fælles sted at fortrække til, når der bliver for lavt eller højt til loftet på resten af KUA.

Alle kan komme med forslag, hvad enten man har en idé til et arrangement eller man har lyst til at tage en bartjans. Endvidere hænger der en liste i caféen som man kan skrive sig på, hvis man vil være med til at få hverdagsbemandingen op at køre.

Kontaktoplysninger følger. Indtil videre kan man komme i kontakt med caféudvalget gennem fagrådet eller ved at henvende sig i baren i åbningstiden.

FESTUDVALGENE står for planlægning og afholdelse af fester på fagene. Nærmere info følger.