Den Kongelige Kobberstiksamling på Statens Museum for Kunst søger studentermedarbejder

 

Den Kongelige Kobberstiksamling på Statens Museum for Kunst
søger studentermedarbejder
Vi søger en studentermedarbejder til Kobberstiksamlingen, som er en del af Samlings- og Forskningsafdelingen.
Den Kongelige Kobberstiksamling rummer over 240.000 værker: tegninger, akvareller, raderinger, kobberstik, træsnit, litografiske værker og andre former for kunst på papir. Kobberstikamlingen spænder vidt fra dansk og international kunst, skabt i vores egen tid, til kunst fra 1400-tallet.
Vi forventer, at du har gennemført mindst to årsværk i kunsthistorie og har erfaring med brug af MS Office.
Arbejdsopgaver
Du skal blandt andet:
Besvare telefoniske og skriftlige kunsthistoriske forespørgsler.
Betjene gæster på Kobberstiksamlingens studiesal, hvilket indebærer at søge i samlingen, fremtage og lægge værker på plads.
Vejlede gæsterne om brug af faglitteratur, holde opsyn, etc.
Opdatere museets database og lave anden form for samlingspleje.
Opgaverne udføres i tæt samarbejde med museumsinspektørerne og de øvrige studentermedarbejdere.
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 12 ½ time ugentligt fordelt ligeligt på to dage.
Du ansættes i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK) samt STK-fællesoverenskomsten.
I forbindelse med ansættelsen skal du fremvise en straffeattest.
            
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingens indhold, kan du kontakte studentermedarbejderne i Kobberstiksamlingen, der træffes på tlf. 33 74 85 15 fra tirsdag til fredag kl. 10.00-15.00.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 6. november 2009 kl. 12.00
Send din ansøgning mærket ”Studentermedarbejder i KKS” til:
Statens Museum for Kunst
Personaleadministrationen
Sølvgade 48-50
1307 København K
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 16. november 2009.
Tiltrædelse i uge 49 eller efter nærmere aftale.

Praktikant på musikforlaget Edition Samfundet

En praktikant til musikforlaget Edition Samfundet
1. semester 2010
Praktikperiode: Ca. 1. februar – 14. maj 2010
Arbejdstid 20 timer ugentligt (svarende til fuld tid i ca. 8 uger)
Vi er fleksible med periodens længde, så hvis du har et andet behov, så taler vi om det.

Du kan i komme i praktik, hvis du er på:
kandidatuddannelsen, eller
bacheloruddannelsen med praktikmodul som en del af dit tilvalgsforløb

Musikforlaget Edition Samfundet søger en praktikant med bred musikfaglig baggrund til afgrænsede projekter i foråret 2010. Især to forskellige områder vil være i fokus :

• Udgivelsesarbejde med særlig fokus på partiturer af ny dansk kunstmusik:
Du kommer til at få ansvaret for at gøre en række partiturer af yngre danske komponister klar til trykning og kommer til at arbejde med digitalisering, korrekturgange, kvalitetskontrol, kontakt med komponister, redaktør og nodesats og i det hele taget binde trådene sammen hen imod den færdige publikation. Checkede nodelæsningsfærdigheder, systematisk sans og glæde ved umådelig omhu er god bagage her.

• Markedsføring og formidling af dansk musik med fokus på nye webløsninger:
Opgaverne kan være så forskellige som indsamling, kategorisering og tilrettelæggelse af information om komponister og/eller ensembler/orkestre, tilrettelæggelse af PR-kampagner omkring bestemte værker eller komponister, indsamling og redaktion af nyheder til Samfundets hjemmeside, deltagelse i husets musikalske netværk… Du skal tænke formidlende, og have et godt kendskab til Wikipedia, Facebook, Google og Rex. Glæden ved at fortælle og arbejde i netværk, og sans for datakvalitet vil gøre din dagligdag til en leg!

Som praktikant bliver du en vigtig operativ og musikfaglig ressource i forlagets projektudvikling på de to nævnte områder, og du vil få mulighed for at arbejde under en stor grad af eget ansvar, samtidig med at du ved at indgå i vores daglige team vil være under løbende vejledning og evaluering, så du får nogle nye kompetencer med dig herfra. Du kommer til at arbejde i det smukke Musikkens Hus på Gråbrødretorv og i et musikfagligt fællesskab i en ung, uformel og kunstnerisk orienteret atmosfære. Vi er naturligt fleksible omkring jeres opgaver og øvrige studieforpligtelser, og giver gerne også en udtalelse med på vejen.

”Jeg vil hermed anbefale dig at søge om en praktikplads på Edition Samfundet. Det er en lille virksomhed med højt til loftet og mange muligheder for at blive udfordret, bidrage, og hvad der ellers kendetegner en god og seriøs praktikplads…” Sådan udtrykker Marie Fjeldsted sig efter sin praktikperiode på Samfundet.
Skriv kort ansøgning til Edition Samfundet, Gråbrødrestræde 18 st., 1156 København K eller mail til
ccf@nullsamfundet.dk . Vi skal have din ansøgning senest 23. november 2009. Du kan ringe til mig, hvis du har spørgsmål: mobil 27 11 54 45.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Christine Canals-Frau
Udgivelseschef

NB! Du kan også søge allerede nu om praktikophold i 2. semester ’10. Ring til Klaus for at høre nærmere.

Edition Samfundet er et musikforlag, stiftet i 1871 af kredsen omkring komponisten Peter Heise. I dag udgiver forlaget værker af en lang række nulevende danske komponister, og varetager karriereudvikling, agenturopgaver m.v. Forlaget er også engageret som udgivelsespartner for musikforskningen og arbejder i den henseende med kritisk-videnskabelig udgivelse af blandt andet C.E.F. Weyse og ikke mindst den store Rued Langgaard Udgave.

Edition Samfundet | Gråbrødrestræde 18, st. | 1156 København K | 3313 5445 | sales@nullsamfundet.dk

www.samfundet.dk
www.weyse.dk • www.themadmansgarden.dk • www.hermankoppel.dk
www.symphonicfairytales.com • www.samfundet.dk/borealis

SKAB KLIMAKUNST

Klimaeksperimentet er et tværkunstnerisk laboratorie.
HVAD? Workshop med afsluttende visning i TeaterHUSET lørdag den 06 / 12 / 09 fra kl. 09-22
HVEM? Alle kulturelt udøvende personer kan deltage!
FORMÅL?
At skabe møder mellem de forskellige aktive kunstarter.
At skabe flere små produkter af kreative refleksioner over klima skabt af blandede sammensætninger af musikere, skuespillere, digtere, komikere osv.
Forhåbentligt at vise produkterne på Klimaforum09 i DGI Byen 7.-18. december.
HVORDAN?
Dogmer:
– dagens emne er KLIMA MØDER KUNST
– indhold og form er frit
– produktet skal være mobilt og må ikke fylde mere en 5 m2
– max varighed: 15 min.
– grupperne er sammensat med henblik på genre-forskellighed
– grupperne disponerer selv deres tid internt men overholder tingmøder og deadlines
Planen er:
09-10: Alle mødes og præsenteres. De tværkunstneriske hold (som er lavet ud fra tilmeldinger) mødes for første gang.
10-13: Alle arbejder på hold med at skabe “klima-kunst” på deres tildelte lokation i TeaterHUSET
13-14: Tingmøde – hvordan går det? Hvem laver hvad?
14-21: Alle arbejder på hold med at skabe ‘et eller andet’ på deres tildelte lokation i TeaterHUSET
21-22: Deadline og visninger af produktet. Der inviteres publikum som fx. kulturministeren.
Vision:
– Hvis mange deltager er dette en storslået mulighed for at skabe et nyt og større fællesskab i undergrunden af kunstnere.
– Hvis samarbejderne fungerer godt kan eksperimentet måske avle både nye venskaber og nye samarbejdspartnere, mere kunst på tværs af genrer!
Tilmeld dig allerede NU!! (Du vil få en opfølgende email to uger før projektet).
Tilmeld dine venner og kollegaer allerede NU!!
Tilmeld på admin@nullteater-huset.dk. Senest 23. november.

Østers på Kempinski – og andre europæiske fortællinger om Berlinmurens fald

lykkefriis-cropped

Så er det på torsdag d. 29. okt. alle studerende kan komme til gratis foredrag med den blændende Lykke Friis!

Lykke Friis, prorektor på KU, fik i marts DR’s formidlingspris Rosenkjærprisen for sin evne til at gøre svære problemstillinger forståelige og abstrakte problemstillinger konkrete. Hun fortæller på en måde så nye – og ikke mindst unge – tilhørere bliver fanget.

På sin levende og engagerede facon vil Lykke Friis over to aftener i Diamanten tage publikum med ind i fortællinger om Berlinmurens fald med overskrifter som: “I det tavse klasseværelse – en fortælling om Europa før Berlinmurens fald”, “På motorvej til helvede – en fortælling om mødet mellem det gamle og det nye Europa”, “I Honeckers seng – en fortælling om tyskerne og deres genforening”.

 

Dette er andet arrangement i en serie af to, men de er adskilte og enkeltstående, og man kan sagtens springe ind i nummer to uden forvirring.

 

Foredragene med Lykke Friis optages og udsendes på P1.

 

Billetpriser 50/40 kr. Gratis for studerende. Billetter i Diamantens reception og hos billetlugen.dk

 

Læs mere på www.densortediamant.dk

 

 

 

 

 

Klimaforum09 søger koncertkoordinator

Klimaforum09 har brug for en koncertkoordinator/musikevent-manager til klimakonferencen i DGI-byen til december. Vi skal bruge en frivillig, der vil organisere de musikbegivenheder, som allerede er i hus, trække flere musikere til, sørge for gear og deltage i afviklingen af koncerterne. Arbejdstiden vil være ca. 2 dage om ugen frem til konferencen, og under konferencen mere.

Dette er en oplagt mulighed for både at styrke cv’et og gøre en forskel: Du vil få erfaring med koordinering/produktion/afvikling af koncerterne, du vil få rig mulighed for at præge programmet, og du vil få en høj grad af ansvar. Desuden er det en unik chance for at være med i begivenhedernes centrum, når hele verdens opmærksomhed er rettet mod København. Du bliver del af det engagerede, sjove og hyggelige team bag Klimaforum09, som aktivt arbejder på at løse klimaproblemerne. Vi har desværre ikke midler til løn, men til gengæld er Klimaforum09 nok det mest spændende sted at være lige nu!

Om Klimaforum09
Klimaforum09 er det åbne klimatopmøde, som finder sted i DGI-byen i det centrale København 7.-18. december parallelt med den officielle konference i Bella Center. Mens FN’s officielle klimakonference i BellaCenter er forbeholdt politikerne og deres embedsmænd, er Klimaforum09 åbent for alle som har lyst til at være med til at skabe en socialt retfærdig og bæredygtig fremtid.

Ideen er at skabe et rum, hvor alle, som ikke er inviteret med i Bella Center, kan mødes og udvikle løsninger på klimakrisen, måske den alvorligste og mest påtrængende udfordring, menneskeheden nogensinde har stået overfor. Der kommer tusindvis af deltagere fra alle kontinenter, og vi gør en ekstra indsats for at invitere folk fra de regioner i Asien, Afrika, Latinamerika og Oceanien, der rammes særligt hårdt af de destruktive konsekvenser af den menneskeskabte globale opvarmning.

Programmet byder på en lang række workshops, debatter, udstillinger, film, koncerter, teaterforestillinger og andre events, som sætter fokus på klimaændringerne ud fra forskellige perspektiver. Læs mere på: www.klimaforum09.org

Kom og vær med! Det er vigtigt, og vi har brug for dig NU!
Vil du, eller kender du nogen, der kunne være interesseret, så skriv til mig på:

lotte@nullklimaforum09.org

PS: Vi har brug for frivillige til mange andre opgaver, så hvis du ikke har tid til dette job, så meld dig som frivillig på hjemmesiden, så finder vi en opgave, som passer til dig og den tid, du kan afse.

RABAT PÅ TEATERKONCERT

“Based on a true Story…
117 MÅDER AT SLÅ SIT KÆLEDYR IHJEL PÅ”

Medvirkende:
Johan Forsby aka Jooks, Martin Ullits Dahl aka Prins Nitram, Stine Q Pagh og Ditte Ylva Olsen, og DUKKER

Billedkunstner og grafitti-skriver Jan Danebod, har stået for scenografi og design.
Rapperen Jooks og det musikalske multitalent Prins Nitram leverer musikken til denne groteske og kulsorte forestilling.
Det nystartede TEATER FANTAST har produceret.

Forestillingen handler om døden, om sorg og om at miste
-og er udelukkende baseret på autentiske historier om kæledyrsdrab og -tab -tragiske, groteske eller komiske- indsamlet af teatret.

Forestillingen spiller 17-31.okt på KØBENHAVNS MUSIKTEATER, kronprinsensgade 7 (lige overfor Cafe Sommersko)

hverdage kl 20.00 lør 17.00

Billetbestilling:
mail: billet@nullkobenhavnsmusikteater.dk
tlf: 3332 5556 hverdage mellem 13-15

Ved bestilling skriv “rabat-ordning” samt hvor du/I er fra og prisen blir således 100,- incl gebyr
(obs hvis man er under 25 år kan man få ungdoms-billetter til 45,-)

Yderligere info
www.teaterfantast.dk
www.kobenhavnsmusikteater.dk

Se en lille trailer fra forestillingen her:
http://www.youtube.com/watch?v=40Kmh1DFxLI

Og hvis ikke du har fået nok…

http://www.youtube.com/watch?v=e0GkEAtqR-0

 

Link til anmeldelse på “Undertoner” -5 ud af 6 stjerner:

http://www.undertoner.dk/2009/10/based-on-a-true-story-%e2%80%93-117-mader-at-sla-sit-k%c3%a6ledyr-ihjel-pa-19-10-09-k%c3%b8benhavns-musikteater-k%c3%b8benhavn/

 

based on a true storyplakatteater fantast

CPH PIX – Danmarks største filmfestival søger parktikanter

Filmfestivalen CPH PIX rullede for første gang sin lilla løber ud i april 2009, og etablerede sig som landets hidtil største filmfestival med næsten 37.000 publikummer på 10 dage.

PIX har fokus på de film, publikum ikke ellers vil få mulighed for at se i byens biografer, og festivalen præsenterer en enestående vifte af film fra hele verden og i alle genrer – fra brede genre- og publikumssucceser til markante kunstneriske film og filmiske eksperimenter.

PIX bygger på erfaringerne fra byens ’gamle’ spillefilmfestivaler NatFilm Festival og Copenhagen Int. Film Festival, og PIX er del af fonden Copenhagen Film Festivals på linje med filmfestivalerne CPH:DOX og BUSTER.

15.-25. april 2010 går det løs igen med over 170 internationale spillefilm fra hele verden, koncerter, debatter, fester og unikke events – og derfor søger festivalen nu praktikanter til de forskellige arbejdsområder.

Som praktikant på PIX får du en unik mulighed for at følge og præge udviklingen af denne markante kulturbegivenhed. Vi søger praktikanter inden for en række områder fra program til event, men først og fremmest søger vi dedikerede og idérige praktikanter, der brænder for at sætte deres eget fingeraftryk på festivalen. Praktikanter, der kan arbejde selvstændigt, kreativt, kollektivt, projektorienteret, formidlende. Og meget mere!

Du kan komme til at arbejde inden for flg. områder:

Program: Vores mest direkte filmorienterede stilling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores programchef og programråd i udarbejdelsen af årets filmprogram, og arbejdet vil bestå i at researche, bestille film, tegne kontrakter, forfatte programtekster, redigere program og billeder, og selvfølgelig at gennemse et kæmpe antal film.

Event: PIX vil udvide biografoplevelsen og sætte sit eget markante præg på byen. Som praktikant på eventområdet arbejder du tæt sammen med festivalens eventkoordinator og er med til at etablere, udvikle og gennemføre vores filmrelaterede events som koncerter, seminarer og Q&A’s. Arbejdet indebærer bl.a. at booke kunstnere, finde venues og samarbejdspartnere, koordinere den praktiske afvikling og meget mere.

Produktion og PR: Som produktionsassistent kommer du til at arbejde på tværs af alle afdelingerne sammen med vores festivalchef og branchekoordinator. Sammen skal i planlægge og ikke mindst afvikle festivalens mange aktiviteter og små som store events, og du er med fra udvikling og lanceringen til det hele løber af stablen.

Marketing: Arbejdsopgaverne inden for marketing er mange og varierede. Du kommer til at arbejde tæt på festivalens marketingskoordinator og får indblik i såvel klassisk marketing som sponsorarbejde. Opgaverne er bl.a. aktivering af sponsorater, udarbejdelse af marketingsevents, samt planlægning og salg af særvisninger.

For alle praktikstillingerne gælder det, at vi er en lille dynamisk organisation, så du kommer også til at arbejde på tværs af arbejdsområderne og snuse lidt til det hele.

Lidt om dig
Har du en glødende interesse for film, er det skønt. Men lige så vigtigt er det, at du brænder for kommunikation, kulturarbejde og eventudvikling. Du har gode kommunikationsevner, taler og skriver engelsk flydende – kan du flere sprog er det bonus, du og vi får gavn af. Du skal kunne arbejde selvstændigt og fokuseret, men også kollektivt og lydhørt. Du skal være god til at knuse problemer – ellers bliver du det – og du skal have lyst til at møde filmskabere fra hele verden. Du er selvsagt familiær med alskens IT, og så skal du have et godt humør, også når deadline nærmer sig, og stressen breder sig.

Praktikken er ulønnet. Praktikperioden er fra starten af januar til 1. maj. Den kan afpasses efter dit studie, men det er naturligvis en fordel for alle, hvis du kan være med til den endelige afvikling af festivalen. Vi skal have din ansøgning senest den 30. november (gerne før), og vi vil indkalde til samtaler d. 9.-10. december. For yderligere oplysninger kontakt programchef Thure Munkholm på: thure@nullcphpix.dk / 31242519

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på e-mail eller med post til:

CPH PIX – Copenhagen Film Festivals
Att : Thure Munkholm
Østre Farimagsgade 16b
2100 KBH Ø

FilmPlatform præsenterer “MEN IN SHORTS”

email_flyeroct_093

“MEN IN SHORTS”

søndag den 25 oktober 2009, kl. 15.00

En inspirerende kortfilm program som giver ny indsigt i en mænds verden.
Det handler om mænd, om at bryde de stereotyper som vi er vant til fra de etablerede roller, om deres indbrydes magt kamp, og om mænds sensibilitet kontra klicheer.

my-name-is-love-david-frdmar-director-writer2

Den svensk filminstruktør David Fardmar, vi være til stedet til visning på søndag og        præsenter sit film -My Name is Love, 2008.
Filmen har lige fået “Special commendation”, at the 2009 Iris Prize, Cardiff’s  International Gay and Lesbian Short Film Prize- (october 2009).
Han vil også svare eventuelle spørgsmåls fra publikum.

Vi ses søndag den 25 oktober 2009

OBS. NY TID: kl 15.00 i CaféTeatret.

Skindergade 3 – 1159 København K

Entré: 50 kr. (medlemmer gratis.)

PROGRAM:

The Milkman

Dir. Ken Takahashi, Canada, 2001

8 minutes, colour, drama, no dialogue.

Thick Lips Thin Lips

Dir. Paul Lee, Canada, 1994,

6 minutes, B/W & colour, experimental,

in English with no subtitles.

My Name is Love, 2008

Dir. David Fardmar, Sweden 20 mins.

Mere info om programmet : www.filmplatform.dk

Referat af kunsthistories fagrådsmøde den 5. okt. 2009

Fremmødte: Anna, Charlotte, Nina

1. Formalia

– Valg af referent: Nina

– Godkendelse af dagorden

– Godkendelse af referat fra mødet d. 01-04-2009

2. Nyt fra studienævn

3. Nyt fra stående fagudvalg

– Undervisningsplanlægning: der er i fagudvalget lydhørhed overfor de forslag til forbedring af undervisningsplanen, der kom frem på sidste møde (jf. referat fra 16. sep.)

4. Valg til de kollegiale organer og valgansvarlig – valget faldt på Nina

5. Evt.: grundet det meget lille fremmøde lavede vi en brainstorm på, hvordan vi fremover kan lokke flere til at deltage i møderne