LadyFest på Bolsjefabrikken d. 11-13 sept.

nitejewel

Ladyfest præsenterer tre dage med koncerter, kunst, film, folkekøkken, litteraturlounge, dj-battle og fest!
d. 11.-13. September, 2009

Fredag:

Kl. 18.00 Ladyfest byder velkommen med Anne Linnet performance og plakatudstilling
Kl. 19.00 “Short Films & Long Drinks” – kortfilm af Kristina Funkeson (SE), Salma Gaj Shabaz (SE), Karen Poulsen (DK) – baren byder på lækre drinks
Kl. 21.00 Live fra scenen: LowT (DK), Shaque Lilli (DK/DE), Chez Debs (DK/B)
Kl. 24.00 Ladybox dj’er – visuals: Naja Ankar
Kl. 02.00 På gensyn!

Entré: 40 kr.

Lørdag:

Kl. 15.00 Plakatudstillingen og caféen er åben
Kl. 17.00 Dans i gården med Capoeira-gruppen Senzala
Kl. 18.00 Folkekøkken
Kl. 19.30 Litteraturlounge – Olga Ravn og Mette Moestrup læser op til lyd af Stella Sound
Kl. 21.00 dameUlove for Ladyfest: Sockpuppets (DK), dj-battle: Princess Thandi vs. Missekatten, MOR (DK)
Kl. 01.00 Vinder af dj-battle
Kl. 02.00 Tak for i aften!

Entré: 50 kr.

Søndag

Kl. 17.00 Filmvisning: “Proud Flesh” – eksperimental Western af Chiara Giovando & Jenny Sheppard (US)
Kl. 18.00 dameUlove for Ladyfest: Geneva Jacuzzi (US/Human Ear), Nite Jewel (US/Italians do it better), dameUloves dj’s afslutter Ladyfest
Kl. 22.00 Ladyfest lukker

Entré: 50 kr.

Tredages festivalpas

Forsalg: 100 kr. for tre dages festivalpas, kontakt maria@nullladyfest.dk
I døren: 120 kr. for tre dages festivalpas

Læs mere på Ladyfest.dk

SOUNDVENUE SØGER REDAKTØR

Soundvenue søger redaktionel tovholder til nyt webbaseret musikmedie med bred musikprofil.

Om jobbet
Du får det redaktionelle hovedansvar for et nyt Soundvenue-relateret, webbaseret musikmedie med en bred musikprofil og en målgruppe på 15-35 år. Du skal dagligt genere ideer og redaktionelt indhold til websitet, samt koordinere al freelance-arbejde og vogte over den redaktionelle profil.
Du vil arbejde sammen med den eksisterende Soundvenue-redaktion, men have dit eget arbejdsområde.

Kvalifikationer
Du er en dygtig og kreativ journalist med betragtelig indsigt i musikverdenen. Du formår at arbejde selvstændigt og fejlfrit. Du bevarer overblikket i pressede situationer og holder af at have mange bolde i luften.
Ingen særlig uddannelse er nødvendig, men journalistisk erfaring er en stor fordel.

Om Soundvenue
Soundvenue er et underholdende og seriøst musikmedie, der snart udvider med et nyt, bredere musikmedie. Soundvenue er et ungt firma baseret i København og tæller 15 ansatte. Vi har en uformel arbejdsgang og lever og ånder alle for Soundvenue, så stort engagement er påkrævet.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: 01. september 2009
Tiltrædelse snarest
Arbejdsuge: 37 timer
Løn efter kvalifikationer
Læs mere: http://www.soundvenue.com/om-soundvenue/jobs

Invitation til ”Roskilde Resornerer” fredag d. 28. aug.

Vi er stolte af at kunne invitere til en lyd-performance/koncert med de tre internationalt anerkendte lydkunstnere Tim Hinman (UK), Finnbogi Petursson (Is) og Jacob Kirkegaard (Dk) på den nedlagte cementfabrik MUSICON i Roskilde.

I løbet af den sidste måned har de tre lyd-kunstnere arbejdet på at bygge den gamle cementfabrik om til et enormt ”instrument”, som de vil give en koncert på.

Det foregår fredag d. 28. august kl. 20.00 på MUSICON i Roskilde (Rabalderstræde 1).

Der er arrangeret busser fra Enghaveplads i København (på Istedgade-siden af pladsen) kl. 19.00 (vær der til tiden). Man skal bare møde op. Busturen er gratis og busserne kører tilbage til Enghaveplads kl. 23.00.

Foruden Jacob Kirkegaard, Tim Hinman og Finnbogi Petursson vil der være et par gæste optrædener af sangerinde og komponist Sissel Vera Petterson, lyd-kunstner Tobias Kirstein og 8-bit–gameboy-disco med drengene fra Mobb Beep.

På MUSICON vil der være en bar, så husk at tage kontanter med.

Vil du medvirke i et fokusinterview om at læse klassikere?

Vi er i gang med en udgivelse om litteraturens og litteraturhistoriens stilling i det globaliserede samfund. Vi stiller spørgsmål til hvad det at kende den verdenslitterære tradition betyder i forskellige daglige, uddannelsesmæssige og kulturpolitiske sammenhænge.

I denne omgang har vi fokus på studerende i vores eget fag litteraturvidenskab, og vi har brug for et par deltagere til. Interviewet finder sted på KUA nu på onsdag d. 12/8 kl. 15 – 16.30 på mit kontor. Hvis du har lyst til at være med, så mail hurtigt tilbage til Marie-Louise.

Hilsen fra Erik Svendsen og Marie-Louise Svane (mlsvane@nullhum.ku.dk)

Idrætskonsulent- og kulturkonsulent søges til Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune søger idrætskonsulent og kulturkonsulent

Høje-Taastrup Kommune er ved at sætte et nyt stærkt hold af konsulenter til at stå for udviklingen af kultur- og idrætslivet i kommunen. Derfor søger vi en idrætskonsulent og en kulturkonsulent pr. 1. november 2009.

  Læs videre “Idrætskonsulent- og kulturkonsulent søges til Høje-Taastrup Kommune”

CPH Campus Race 2009 – et cykelløb for alle studerende og medarbejdere på Københavns Universitet

Kære studerende og ansatte

Vær en del af CPH Campus Race 2009 – et cykelløb for alle studerende og medarbejdere på Københavns Universitet. Med en rute der dækker alle fakulteter og campusområder, er det en unik chance for at opleve universitetet og store dele af København fra en cykelsaddel.

Løbet starter på Frederiksberg Campus, fredag d. 18. september kl. 12:55. Undervejs på ruten har fakulteterne planlagt vandingsposter, hvor I kan tanke op, og konkurrere gavekort til Café Væksthuset, Campusøl, Bioethanol, planter og andre flotte præmier. Målstreg og præmieoverrækkelse sker ved Café Væksthuset på Frederiksberg Campus, hvor der også er lidt at spise og drikke til alle deltagerne i CPH Campus Race.

For at deltage i CPH Campus Race skal du:

Danne et hold på fem med fire af dine venner
Finde et fedt holdnavn
Udfylde tilmeldingsblanketten på http://www.campusrace.ku.dk/Tilmelding.aspx

Det hele er selvfølgeligt gratis. Du kan læse mere om CPH Campus Race 2009 på www.campusrace.ku.dk

Du får denne mail, fordi jeg har fundet din mail-adresse, i forbindelse med en faglig forening, et netværk e.l. på dit fakultet. Jeg håber, at du vil hjælpe med at markedsføre arrangementet i dit netværk. Jeg har vedhæftet en pdf-fil med en A3 plakat, webbannere i tre størrelser og en flyer til samme formål.

Jeg glæder mig til at se så mange af jer til en hyggelig dag og venlig kappestrid mellem fakulteter, uddannelser og campusområder.

Hvis I har spørgsmål eller andet er I selvfølgelig velkomne til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Maja Johansen
Kommunikationsmedarbejder

Kommunikation
Frederiksberg Campus
Bülowsvej 17
DK-1870 Frederiksberg C
Tlf. 353 33664
petrine@nulllife.ku.dk

KULTUR, ROMANTIK OG NATION – Efterårets foredragsrække i Diamanten

Som en del af temaet i Den Sorte Diamant Verden for evigt vil efterårets foredragsrække beskæftige sig med, hvordan kunsten og kulturen i fortid og fremtid knyttes til nationen. Overalt bliver kunsten spændt for nationale vogne. Hvor mon de fører os hen?

Første arrangement i foredragsrækken Kultur, romantik og nation handler om nationalromantikeren Grundtvig og kosmopolitten Brandes
Første arrangement i foredragsrækken Kultur, romantik og nation handler om nationalromantikeren Grundtvig og kosmopolitten Brandes

De romantiske følelser over for nationalstaterne blomstrer tilsyneladende igen. Ikke bare i Danmark, men verden over – godt hjulpet på vej af politikere i de respektive lande og her spiller kunsten og kunstnerne ofte en hovedrolle, men kan kunst og kunstnere overhovedet repræsentere national identitet, skabe tilknytning og samtidig promovere landet udadtil?

 

 

2. september kl. 19: Nationalromantikeren Grundtvig og kosmopolitten Brandes

Det første arrangement i foredragsrækken tager fat i nogle af datidens divergerende personligheder, nationalromantikeren Grundtvig og kosmopolitterne Georg og Edvard Brandes. Nationalromantikken blev godt hjulpet på vej af Grundtvig, mens Brandes brødrene repræsenterede den internationale og grænseoverskridende kunst- og livsopfattelse. Resultatet af Brandes brødrenes internationale udsyn blev som bekendt Det moderne gennembrud.

 

Forfatter til Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig og lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet Sune Auken vil sammen med Jørgen Knudsen, forfatter til monografien Brandes fortælle om Grundtvigs og Brandes’ indflydelse på deres samtid i forhold til kultur, romantik og nation.

 

 

Øvrige arrangementer i Diamantens foredragsrække

Branding af Danmark – 30/9 kl. 19        

med lektor i kommunikation Henrik Merkelsen og ambassadør, Public Diplomacy, Klavs A. Holm

 

Lever nationalkunsten? – 28/10 kl. 19

Med forfatter Janne Teller og museumsinspektør på Statens Museum for Kunst Henrik Holm

 

Nationalromantik i USA og Mellemøsten 16/11 kl. 19

Dr.phil., PhD Vincent F. Hendricks og professor Jakob Skovgaard-Petersen

 

Læs mere: http://www.kb.dk/da/dia/foredrag/tema/index.html

 Billetpriser 60 kr. / stud. 30 kr. / Diamantklub gratis – i Diamantens reception og på Billetlugen.dk

 

For yderligere oplysninger kontakt: Kulturproducent Lise Bach Hansen, 3347 4364, lbha@nullkb.dk

Spillere mv. søges til Kulturnat-teater på KUA!

KULTURNAT-TEATER  PÅ KUA?!

 

Alle med lyst til at lave Kulturnat-teater på Gl. KUA indbydes hermed til at melde sig!  

Det blir sjovt! Det blir lærerigt! Det blir unikt!

 

Hvad er oplægget?

En interaktiv teatervandring – en søgen i mørket efter universitetets sjæl 

For hvem: børn, forældre og barnlige sjæle

Sted: i nedrivningszonen, Gl. KUA

Tid: Kulturnatten, 9. oktober 2009 18-22, flere guidede ture

 

Koncept (foreløbigt):

Det gamle universitet er blevet forladt. Bygningerne skal rives ned og i stedet skal der bygges et nyt og flot hus, som man kan tænke kloge tanker i. Forskerne har pakket deres mange bøger i kasser og har læsset katedre, computere og kaffemaskiner på flyttebiler. Men hvad med husets sjæl? Den har de vist ikke husket at tage med sig. Det nye hus kan slet ikke leve foruden! Vi må på jagt efter den! Og finde den inden aftenen er omme! Først leder vi efter den i de mørke og øde kældre. Der er den ikke, men vi møder nogen, der kan fortælle os, hvor den måske er: Et sted oppe i huset. Vi må op ad trappen og lede. Heldigvis har vi en guide med, der kender huset rigtig godt og som kender alle husets lyde og lugte – og alle de sære eksistenser og akademiske posedamer/mænd, der er blevet tilbage for at passe på sjælen, indtil nogen redder den og bringer den i sikkerhed for de onde magter…øh, hvor?…

 

Vi efterlyser frivillige, der har lyst til:

·         at optræde i rollerne som sære eksistenser, akademiske posedamer/mænd, onde magter eller andre, som fantasien måtte frembring

·         at optræde i funktion af guide

·         at være medudvikler af/praktisk hjælper på f.eks. lyd, lys, installation, klargøring af rum (rummene bruges primært som de er)

·         at lave program, plakat og anden PR.

 

Der lægges op til en arbejdsproces, hvor der leges med idéer, udvikles roller, rum, lyde mv. i fællesskab. Vi forventer, at du vil bruge ca. et par timer om ugen på projektet, og at du kan afsætte mere tid i dagene op til arrangementet. Arbejdet er desværre ulønnet, men giver dig en god mulighed for at prøve kræfter med praksis i selskab med dine medstuderende.

 

Vi indkalder til møde for interesserede mandag d. 7. september kl. 17 i lokale 17.1.118 (Gl. KUA).

 

Vel mødt!

 

De bedste teaterhilsner,

 

Bente Larsen (tlf 51489374) og Kim Skjoldager-Nielsen (tlf 35328214) 

Udstillinger på Overgaden: Drømme, løgne og andre arbejder og Building Democracy – Mapping the Real

Udstillingsperiode: 29. august – 25. oktober 2009
Fernisering: Fredag d. 28. august 2009 kl. 17-20

Udstillingen Drømme, løgne og andre arbejder viser et udsnit af Lars Bent Petersens værker fra perioden 1988-2009. Værkerne forsøger på forskellig vis at afkode, hvordan virkeligheden er konstrueret, og ikke mindst af og for hvem. De kredser om begær og forførelse i politik og kunst. Lars Bent Petersen undersøger, hvordan vores begær efter ting, luksus, magt og skønhed er med til at forme verden og skabe eksempelvis forbrug og kapitalisme.

Building Democracy – Mapping the Real er et filmprojekt om migration, kulturel ghettoisering og mediernes skævvridning af virkeligheden. Det er igangsat af billedkunstnerne Lasse Lau og Lise Skou og blev til under en rejse med campingvogn ned gennem Europas forstæder. Projektet startede som en filmstafet i Vollsmose og endte i et omrejsende cirkus uden for Paris. Resultatet er en menneskelig skildring af den stigmatiserede forstad.

Overgaden.
Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17
1414 København K
Mail: info@nullovergaden.org
Web: www.overgaden.org
Tel. +45 3257-7273
Tirsdag-søndag 13-17, torsdag 13-20. Fri entré