Som indspark til de forestående forhandlinger har Filminstituttet udarbejdet et oplæg, der skal bidrage til at kaste lys over både udfordringer og potentialer. Oplægget er blevet til i tæt dialog med branchen og blev i dag præsenteret på det årlige branchetræf Fiktionsdagen.
Dansk film befinder sig ved en skillevej. Den styrkeposition, der er bygget op gennem årtier, og som har gjort dansk film verdenskendt, er under pres på grund af vigende indtjeningsmuligheder, underfinansiering og stigende konkurrence fra internationale aktører og internationalt indhold. Så hvis det i de kommende år skal være muligt at opretholde et tilfredsstillende kvalitetsniveau på den enkelte film og leve op til ambitionen om, at dansk film er for alle - med det mangfoldige udbud af filmiske fortællinger, det kræver - skal finansieringsudfordringen løses. Dét har været udgangspunktet for såvel Filminstituttets indspark til de igangværende medieforhandlinger og de forhandlinger om en Filmaftale, der venter forude.
Filminstituttets oplæg til Filmaftale 2024 tager afsæt i forventningen om et fortsat højt kulturpolitisk ambitionsniveau på dansk films vegne. En ambition om at sikre dansk films fortsatte kvalitet, relevans og gennemslagskraft i et voksende internationalt udbud – uanset om de økonomiske udfordringer løses via et kulturbidrag eller på anden vis. Oplægget beskriver baggrunden for det øgede finansieringsbehov og målet med en styrket indsats på relevante kerneområder, og kan dermed forhåbentlig bidrage til en samlet forståelse af barrierer og potentialer.
Ambitionen
Som det fremgår af oplægget, har Filminstituttet tre overordnede målsætninger for den kommende filmaftaleperiode:
- Udbuddet af danske film skal have bred kulturel betydning og kvalitet, der gør dem attraktive for et bredt publikum på tværs af platforme.
- Danske film skal vises på førende filmfestivaler og kendes for deres originalitet, mod og kunstneriske kvalitet.
- Danske film fra før og nu skal formidles til et bredt publikum.
Den nødvendige fremtidssikring af dansk film skal, med finansieringen på plads, indfries ved en kombination af skærpet politisk regulering på nogle områder, fleksibilitet og mindre detailstyring på andre, og - ikke mindst - via en målrettet indsats fra Filminstituttets side, i tæt samarbejde med branche og samarbejdspartnere.
Det er Filminstituttets vurdering, at de mest presserende indsatsområder i den kommende forligsperiode er:
- At antallet af danske film øges for at sikre et mangfoldigt dansk filmudbud, fastholdelse af høj markedsandel og sikring af en vital og professionel filmproducerende branche.
- At indhold og distribution af film til børn og unge nytænkes, og de nuværende støtteordninger moderniseres, så der kan støttes indhold, der er relevant ift. målgruppernes oplevelses- og mediepræferencer.
- At støtten til danske spil prioriteres og styrkes med fokus på at sikre kulturel værdi i et digitalt dansk spiludbud på et hastigt voksende marked, der i tiltagende grad er dikteret af international finansiering og salgbarhed.
- At distribution og udbredelse sikres høj prioritet og justeres ift. ændrede publikumsvaner. Fx via indførelse af differentieret hold-back tilpasset den enkelte film, så film, der ikke har potentiale til en lang biografperiode, frigives hurtigere til tv og streaming.
På enkelte områder vil der være behov for politisk regulering:
- TV-stationernes forpligtelser skal styrkes i forhold til både finansiering og udbredelse af danske spille-og dokumentarfilm.
- De regionale filmfonde skal reguleres, så de ikke spænder ben for det oprindelige formål, nemlig at stimulere filmfortællinger fra hele landet og fremme udvikling af regionale filmproduktionsmiljøer.
- På nogle punkter er der behov for blød regulering ved, at Filminstituttet går sammen med branchen om at sætte ind på højt prioriterede områder i form af branchesamarbejde omkring mangfoldighed, repræsentation og bæredygtighed.
Herudover er formidlingen af vores fælles filmarv en kerneopgave, der bør styrkes:
- Den igangværende digitaliseringsindsats og formidlingsindsats bør accelereres med både kultur- og undervisningstilbud i hele landet.
Finansieringen
Samlet set redegøres der, som supplement til det nuværende bevillingsniveau, for et årligt merfinansieringsbehov på 155 - 195 mio. kr., fordelt på:
- Filmstøtte og lancering: 110 – 150 mio. kr.
- Spil: 30 mio. kr.
- Branchesamarbejder/formidlingsindsats: 5 mio. kr.
- Digitalisering: 10 mio. kr.